Koncerter

Århus Universitetskor medvirker i Verdis Requiem sammen med 3 andre kor.

Se program her :Musikhuset

Fire sangere, fire kor og en formidabel finne på dirigentpodiet. Leif Segerstam stemmer sin vægtige erfaring og dionysiske slagkraft mod Verdis voldsomme undergangsepos.

“Verdis bedste opera”. Sådan er Verdis Requiem blevet beskrevet lettere ironisk. Og strengt taget har kritikerne ret: Dette rekviem er i den grad skrevet af en operakomponist. Her er dramatiske kontraster, medrivende melodier og energiske rytmer. Det burde være blasfemisk i forhold til den andægtighed en dødsmesse forventes at antage, men det er det ikke i Verdis hænder, for et rekviem er jo netop et spørgsmål om liv og død.

Dommedagsbasuner truer side om side med løfter om nåde og mildhed (om end mest det første; Verdi var bare en dramatisk herre), og rekviemmet er blevet kaldt “en bøn for fred skrevet af en mand, der har viet sin musik til konflikt”. Sjældent er frelse og fortabelse beskrevet så levende: Verdens undergang er lige om hjørnet, helvede lurer og lyset stråler ud af tilgivelsen.

Dirigent Leif Segerstam

Solister

Lana Kos, sopran

Nora Sourouzian, mezzosopran

Fabian Lara, tenor

Mikhail Kazakov, bas

Kor 

Aarhus Universitetskor

Cæciliakoret

Aarhus Kammerkor

Århus Koncertkor

Værk

 G. Verdi

Requiem

Arrangør: Aarhus Symfoniorkester

Universitetskoret holder endnu engang julekoncert i Lystrup og Hadsten kirke den 15/12 -2019 kl 15 og 19.

Opdateret program følger

Århus Universitetskor tager igen i 2020 på sommerturne i det smukke nordjyske landsskab omkring Lønstrup. Fra den 1. til 5. juli 2020 vil der være workshop, samvær og givende koncerter i udvalgte kirker i lokalområdet.